Colona Divers er et
dykkeselskab, som også laver ture til snorkling. Det er noget som
kan arrangeret igennem rejsebureauet, som vi også gjorde. Derved
bliver man afhentet om morgenen på hotellet, og kørt til Magawish
Resort, som ligger et godt stykke fra Hotel Zahabias, som var vores
hotel.
Når man ankommer til
stranden får man udleveret svømmefødder, snorkel og dykkebriller. Alt
skal afprøves, for at se om det passer inden man stikker af til søs.
Derudover kan man leje en dykkedragt til 3 Euro. Dette er godt givet
ud, da vandet godt kan føles koldt, og derudover skal man jo heller
ikke tænke på at få sin ryg smurt med solcreme.
Selve snorklinger
foregår fra en båd. Man sejler ud til revet omkring øerne Magawish
Islands, og hopper ud fra båden. Det første sted vi var, var der
meget store bølger, og der var svært at komme tæt på både rev og
fisk.
Så sejlede vi lidt længere ud, og endte et rigtig godt sted.
Her snorklede vi over nogle timer, og det var også her vi fik vores
frokost. Her var der rigtigt mulighed for at se nogle meget
farvestrålende fisk, og komme tæt på det utroligt flotte rev.